|
Profil:
Navnet misiru kommer af de 2 første bogstaver i hvert af mine navne: mie silword rude.
Jeg er født i Skanderborg 1959, har siden boet i Gørding, Esbjerg, London, Milano, København, Karlslunde og i Hillerød siden 1988. Jeg er uddannet sygehjælper og sosu-sassistent og arbejder med sindlidende på en socialpsykiatrisk institution.Jeg er gift med Peter, har 3 sønner: Julian, Oliver, Adam og barnebarnet, Emily. Vi har 2 katte, 2 biler, 2 motorcykler. ;-)
Udover at male, passer jeg hus og have, læser, motionerer og mediterer. Nyder at være sammen med familie og venner i forskellige sammenhænge.
Jeg har altid været fascineret af farver og optaget af den betydning som farverne har for mig. I mange år malede jeg vægge, møbler, rammer, krukker, lysestager, farvede tøj og meget andet. Har også interesseret mig for farverne i menneskets hud, hår og øjne og uddannet mig til farvestilskonsulent.
Dette med farver er min passion.
Ideer til mine motiver får jeg ofte når jeg løber i skoven, hvor synet/tankerne ikke bliver forstyrret af alle mulige indtryk omkring mig. Jeg fantaserer om fantastiske kompositioner og farvesammensætninger som jeg senere forsøger at give liv på lærredet, men men men, fantasien fra min hjerne til virkeligheden i min højre hånd synes ikke altid at samarbejde :-)
Flow er en tilstand af total fordybelse, med fuldstændig fokus på den konkrete opgave hvor basale behov glemmes/trænger i baggrunden.
Denne flowtilstand kommer jeg i når jeg maler og oplever at en hel dag kan føles som om der kun er gået en time. |